Forsikringssager
Speciallægeerklæringer og funktionsattester


Hvad er en speciallægeerklæring?
En ortopædkirurgisk speciallægeerklæring er en lægefaglig vurdering, der ofte bliver brugt i forbindelse med forsikringssager. Hvis du har været ude for en ulykke eller har en skade, og din forsikring skal vurdere, hvilken betydning skaden har for dig, kan de bede om en speciallægeerklæring fra en ortopædkirurg.
En ortopædkirurgisk speciallægeerklæring er en rapport, hvor en erfaren ortopædkirurg undersøger dig og beskriver din skade, dens omfang og hvordan den påvirker din krop og dit daglige liv. Den kan også indeholde en vurdering af, hvordan skaden kan udvikle sig fremover, og om der er behov for yderligere behandling.
Formålet med erklæringen er at give forsikringsselskabet et klart og neutralt billede af din tilstand, så de kan afgøre, hvilken erstatning du eventuelt har krav på. Det er vigtigt at vide, at erklæringen er objektiv og udarbejdes på baggrund af fakta fra din journal, lægens undersøgelse og andre relevante oplysninger.
Kort sagt hjælper en ortopædkirurgisk speciallægeerklæring med at skabe klarhed i en forsikringssag ved at levere en professionel vurdering af din skade og dens betydning.
Det er forsikringsselskabet det fastsætter méngraden ud fra dine forsikringsbetingelser.
Hvad er en funktionsattest?
En funktionsattest er en kortfattet lægelig vurdering, der bruges i forsikringssager eller andre situationer, hvor der er behov for en beskrivelse af, hvordan en skade eller sygdom påvirker din fysiske funktionsevne. Formålet med en funktionsattest er at give et hurtigt overblik over, hvilke begrænsninger skaden medfører i din hverdag.
En ortopædkirurgisk funktionsattest fokuserer på de dele af kroppen, som er påvirket af skaden, og beskriver, hvordan det begrænser din evne til at udføre bestemte aktiviteter, som f.eks. at løfte, gå, sidde eller udføre dit arbejde. Attesten baserer sig på en lægefaglig undersøgelse og eventuelt oplysninger fra din journal.
En funktionsattest er typisk mindre detaljeret end en speciallægeerklæring og bruges ofte, når der kun er behov for en overordnet vurdering af funktionsniveauet i stedet for en dybdegående analyse. Den kan være et vigtigt redskab i sager, hvor forsikringsselskabet skal vurdere erstatningskrav eller behovet for yderligere behandling eller støtte.
Det er forsikringsselskabet det fastsætter méngraden ud fra dine forsikringsbetingelser.



Vilkår
Jeg lægger stor vægt på høj faglig kvalitet i mit arbejde og skal kunne stå inde for mine vurderinger. Derfor forbeholder jeg mig retten til at afvise at udarbejde en speciallægeerklæring eller funktionsattest, hvis jeg vurderer, at jeg ikke har tilstrækkelig erfaring eller viden om den specifikke skade eller problemstilling.
Inden vores aftale har jeg forberedt mig grundigt og sat mig ind i dit forløb omkring din skade. Ved en speciallægeerklæring har jeg desuden udfærdiget et resumé af det tidsmæssige forløb i din skade.
Ved udeblivelse fra en aftalt tid, eller hvis der meldes afbud efter der er brugt tid til forberedelse på en speciallægeerklæring eller funktionsattest, kan du blive faktureret for forbrugt tid. Der afregnes 2000,- kr pr. påbegyndt time

